Povl Klitgaard & Co Nordic A/S er en solid og veletableret, familiedrevet virksomhed med hovedsæde i Bagsværd uden for København.
Virksomheden repræsenterer førende europæiske og japanske producenter af kunst, skrive og kontorartikler og sælger udelukkende til
forhandlere i Danmark, Sverige og Finland. Med erfarne sælgere og kundeservicemedarbejdere samt stærk support inden for marketing
og medarbejdertræning er målet at skabe tætte og langvarige relationer til forhandlerne.
Som led i et løbende generationsskifte søger vi nu en økonomimedarbejder, der med reference til COO får en central og selvstændig
rolle i økonomifunktionen og samtidig bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen.
Som økonomimedarbejder får du et bredt ansvar for de daglige økonomiopgaver på tværs af fire selskaber, herunder et svensk
selskab. Du bliver samtidig en tæt samarbejdspartner for ledelsen, salgsafdelingen og den øvrige administration, hvor du bidrager
med rapportering, analyser og udvikling af systemer og processer.
De daglige økonomiopgaver udgør cirka halvdelen af din tid. Resten af tiden arbejder du tæt sammen med ledelsen om rapportering,
analyser og sparring, der understøtter beslutninger og virksomhedens videre udvikling.
Rollen har samtidig en bred kontaktflade, hvor du løbende samarbejder med kolleger, kunder, leverandører og eksterne
samarbejdspartnere som bank, forsikringsselskab og transportører.
Du har nogle års erfaring fra en bred økonomifunktion, gerne fra en virksomhed af tilsvarende størrelse eller kompleksitet. Du
arbejder struktureret og analytisk og trives med både de operationelle økonomiopgaver og den mere forretningsorienterede del af
rollen.
Du tager naturligt ansvar, følger op på dine opgaver og finder løsninger, når udfordringer opstår. Samtidig er du fleksibel og
trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig.
Som person er du imødekommende og tillidsvækkende og formår at skabe gode relationer til både kunder, leverandører og kolleger.
Det er vigtigt, at du har solid erfaring med økonomistyring og rapportering samt en god forståelse for IT systemer. Du skal
desuden være vant til at samarbejde med IT leverandører og support. Erfaring med Business Central er et krav.
Hos Povl Klitgaard A/S får du en central og alsidig rolle i en veletableret virksomhed med stærke relationer og høj anciennitet
blandt medarbejderne.
Du får mulighed for at præge økonomifunktionen og bidrage direkte til virksomhedens fortsatte udvikling. Samtidig bliver du en del
af et stærkt og engageret team med høj faglighed og stor erfaring.
Den høje anciennitet betyder, at du får kolleger med dyb indsigt i deres områder og gode muligheder for sparring, samarbejde og
faglig udvikling.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, der afspejler dine kvalifikationer og erfaring.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Peter Juul fra Beierholm
Rekruttering på 40 31 99 29.
Vi evaluerer ansøgninger løbende, så send gerne dit CV og din ansøgning allerede i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Gladsaxe