Les Trois Cochons er som at besøge Paris for en stund. På tallerkenen finder du gode franske råvarer og specialiteter kombineret
med køkkenets flair for det klassiske håndværk. Menukortet frister med østers, rørt tatar, steak frites og alt det andet, der
hører sig til på en ægte bistro.
Som kok hos Les Trois Cochons bliver du en del af et køkkenteam, hvor det gode håndværk, kvaliteten og samarbejdet er i centrum.
Du er med til at sikre, at vores gæster får en god oplevelse – fra forberedelserne i køkkenet til den sidste tallerken forlader
passet.
Vi lægger vægt på, at du er fagligt dygtig, har passion for mad og gode råvarer og trives i et køkken, hvor tempoet kan være højt,
og hvor vi løfter i flok. Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder struktureret og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Til gengæld får du;
God løn og pensionsaftale med PFA inkl. sundhedsforsikring
Gratis holdtræning flere gange ugentligt med kollegaerne
En arbejdsplads med dygtige fagfolk, stærke fællesskaber og solidt sammenhold
Lyder ovenstående som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kontakt venligst
Charlie Frederichsen på mail cf@cofoco.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt København